Mit arbejde, min passion
Jeg hedder Nanna Møller Nissen. Jeg er uddannet fysioterapeut og senere specialiseret som UroGynObs fysioterapeut. Som mor til to ved jeg på egen krop, hvor meget graviditet, fødsel og hverdagsliv kan kræve - og jeg kender de udfordringer, jeg møder hos mine klienter.
Min passion er at skabe åbenhed og viden omkring underlivs- og bækkenproblematikker, så ingen skal føle sig alene med deres gener. Jeg brænder for at hjælpe mennesker tilbage til et liv, hvor krop og underliv ikke begrænser det, man elsker at lave.

Mange års erfaring
Siden 2016 har jeg arbejdet som fysioterapeut - og gennem årene har jeg specialiseret mig i undersøgelse, behandling og træning af underliv og bækkenbund. Jeg har deltaget i en lang række kurser og videreuddannelse indenfor bl.a. inkontinens, smerter i underlivet, graviditet og fødsel, sexologi, fertilitet og træning.
Jeg kombinerer min erfaring som behandler med den nyeste viden, og jeg lægger vægt på at møde alle klienter med faglig tryghed, respekt og åbenhed.

Mine ydelser og produkter
Jeg tilbyder både fysiske behandlinger, online konsultationer og træningsforløb. Hos mig kan du få:
- Individuelle konsultationer - fysisk eller online
- Personlige træningsprogrammer tilpasset dine behov
- Online univers med træningsvideoer - træn når og hvor det passer dig
- Workshops og forløb meda fokus på krop, underliv og bækkenbund
Mit mål er at give dig redskaber, øvelser og viden, så du kan tage ejerskab over din krop - både i hverdagen og i træningen.
